Log på

Job i medicinindustrien stiger i popularitet

Kilde: Universum

Job i lægemiddelvirksomheder er populære hos ingeniører og personer med en naturvidenskabelig baggrund.

Det viser en undersøgelse, som konsulenthuset Universum har lavet ved at spørge flere tusinde fagfolk om deres foretrukne firmaer.

Som specifik industri udmærker medicinindustrien sig med fire virksomheder i top 20, samt at lægemiddelvirksomhederne alle er steget, hvor flere af de andre er faldet.

Blandt de 100 mest foretrukne virksomheder findes Novo Nordisk, LEO Pharma, Biogen, Statens Serum Institut, Ferring Pharmaceuticals, Genmab og ALK-Abelló.

Alle disse er rykket pladser op i forhold til sidste år – på nær Novo Nordisk, der har beholdt sin førsteplads.

Download
Listen over top 100 mest attraktive arbejdspladser i Danmark