Log på

Forfalskede lægemidler

Markedet for ulovlig medicin bliver større år for år. Med fire små animationer og en række gode råd sætter Lif og  Lægemiddelstyrelsen fokus på, hvordan man sikkert køber medicin på nettet.
 
 
 
 
Når du køber medicin på nettet ...
  1. Vælg, hvem du handler med! Køb kun medicin på godkendte hjemmesider – se efter EU-logoet på hjemmesiden. Læs mere her
  2. Brug din sunde fornuft! Lynhurtig helbredelse, stort vægttab eller 3x tykkere hår med en pille? Lyder det for godt til at være sandt, så er det nok løgn.
  3. Kend reglerne! Du må kun købe og indføre medicin fra godkendte danske og europæiske forhandlere.
  4. Vær kritisk! Undersøg hvem der står bag hjemmesiden, vurder om sproget er troværdigt eller det er Google-translate, og se efter om siden er opdateret for nyligt
  5. Kend det produkt, du køber! Medicin kan godt hedde noget forskelligt fra land til land, men hvis du er ved at købe et produkt, der hedder Wiargra eller Parnodille, kan du være ret sikker på, at det er et ulovligt lægemiddel.

Læs flere gode råd her

 

PANGEA 2017
Operation Pangea er en tilbagevendende international aktion mod nethandel med ulovlig og forfalsket medicin. I år fandt aktionen sted fra 12.- 19. september, og der blev konfiskeret over 25 millioner enheder af potentiel livsfarlig medicin til en værdi af mere end 300 mio. kr.

354 personer blev anholdt eller efterforskes nærmere, og mere end 3500 hjemmesider blev lukket eller fik fjernet deres betalingsmulighed. Handlen med ulovlig medicin estimeres at have en værdi på mere end 1.200 mia. kroner og er mere lukrativ end narkohandel.

I alt deltager 123 lande i Pangea-aktionen. Fra Danmark har Lægemiddelstyrelsen, Fødevarestyrelsen, SKAT og Politiet deltaget.


Læs mere om PANGEA-aktionen her

 Header web part ‭[3]‬