Får du
den bedste medicin?
Hvert år sker der medicinske fremskridt, som vi i Danmark ikke får glæde af.
Nye behandlinger gør en forskel
Danmark har et sundhedsvæsen, vi med god grund kan være stolte af. Men danske patienter får ikke altid adgang til nye behandlingsmuligheder, selvom de allerede er godkendt i EU og bruges i andre europæiske lande.
Det kan betyde, at danske patienter skal vente længere, før de kan få adgang til nye behandlinger, og det betyder færre muligheder for den enkelte patient. Det kan koste livskvalitet, tid og håb. Vi har brug for bedre og hurtigere adgang til ny medicin.
Hvordan ser tallene ud?
29 %
af nye lægemidler er blevet afvist i Medicinrådet i 2026 indtil nu.
55 %
af nye lægemidler godkendt i EU er tilgængelige i Danmark.
32 %
af nye kræftlægemidler godkendt i EU er tilgængelige som standardbehandling i Danmark.
69 %
af de nye behandlinger til sjældne sygdomme er blevet afvist i Medicinrådet i 2026 indtil nu.
Kilde: Medicinrådet pr. 2. september 2026 og Efpias Patients W.A.I.T. indicator survey.
Flere behandlinger bliver afvist
Fra 2023 og frem til i dag er andelen af behandlinger, som Medicinrådet har afvist som standardbehandling på de danske sygehuse, steget. Det betyder, at danske patienter i nogle tilfælde ikke får adgang til behandlinger, som er godkendt og anvendes i andre europæiske lande.
Selvom 2026 endnu ikke er afsluttet, tegner tallene allerede et bekymrende billede af en udvikling, hvor danske patienter risikerer at få adgang til færre behandlingsmuligheder end patienter i andre lande.
Grafen viser andelen af behandlinger, som er afvist som standardbehandling fra 2023 til og med i dag. *2026 gælder afgørelser truffet pr. 2. september.
Her rammer manglen på adgang særligt hårdt
Sjældne sygdomme
30-50.000 danskere lever med en sjælden sygdom. Langt de fleste diagnosegrupper er meget mindre end 500, og nogle er helt alene om at have en bestemt sjælden sygdom.
Men det står særligt dårligt til med adgangen til nye behandlinger mod sjældne sygdomme.
69 procent – eller 11 ud af 16 – af nye lægemidler til behandling af sjældne sygdomme er blevet afvist af Medicinrådet til og med august i år. Ser man på alle nye lægemidler mod sjældne sygdomme, som findes i EU i dag, har danske patienter kun adgang til 18 procent ifølge W.A.I.T.-opgørelsen.
For mange lægemidler mod en sjælden sygdom gælder det derfor, at du skal have en individuel vurdering for at få adgang til behandlingen.
Kræftsygdomme
Kræft den hyppigste dødsårsag i Danmark, og antallet af kræfttilfælde er stigende. 4 ud af 10 får kræft, inden de fylder 80 år, og cirka 7 procent lever med eller efter en kræftsygdom.
Alligevel bliver mange nye kræftlægemidler afvist som standardbehandling.
32 procent af de nye lægemidler mod kræft, som er godkendt i EU, er tilgængelige som standardbehandling for kræftpatienter i Danmark. For 30 procent af de af nye kræftlægemidler i Danmark kræver det en individuel vurdering at få adgang til behandlingen.
Vidste du?
at I Danmark er det Medicinrådet, der anbefaler, om et nyt lægemiddel skal bruges på de danske sygehuse?
Medicinrådets opgave er at vurdere, om den ekstra sundhedsgevinst ved et nyt lægemiddel står i et rimeligt forhold til prisen, og om det skal tages i brug i behandlingen af danske patienter.
at “tilgængelig” ikke altid betyder adgang for dig?
Mange af de lægemidler, der er “tilgængelige” i Danmark, har i virkeligheden stærke begrænsninger i forhold til, hvordan de kan bruges. Nogle kræver en individuel vurdering for at få adgang. Danske patienter har kun fuld adgang til 28 procent af nye, innovative lægemidler.
at andelen af nye lægemidler, som du kun kan få, hvis du selv betaler, er stigende?
Mere ny medicin kræver egenbetaling i dag end tidligere. Andelen af nye lægemidler, som kun er tilgængelige privat, er steget fra 9 til 22 procent på ét år (mellem 2024 og 2025).
Før & nu: eksempler
på medicinske fremskridt
ADHD
Før: Mennesker med indlæringsvanskeligheder og andre udfordringer havde ikke megen hjælp at hente, og man forstod ikke, at der i nogle tilfælde var tale om en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse.
Nu: Medicinsk behandling kan være med til at reducere typiske symptomer som koncentrationsbesvær, impulsivitet og hyperaktivitet og dermed forbedre ens funktion i hverdagen.
Alzheimers
Før: Der er ikke kommet nye medicinske behandlingsmuligheder i to årtier, og diagnosen har været ensbetydende med et uafvendeligt tab af hukommelse og funktionsevne.
Nu: Der er nu nye medicinske muligheder på vej, som kan være med til at forsinke sygdomsudviklingen, så man bevarer de kognitive funktioner i længere tid.
Astma & allergi
Før: Svær astma og allergi førte hyppigt til hospitalsindlæggelser, svære anfald og en markant begrænset hverdag uden effektive forebyggende muligheder.
Nu: Medicin kan i dag både forebygge sygdom og reducere symptomer og anfald, og patienter har en markant forbedret livskvalitet.
Cystisk fibrose
Før: Behandlingen var udelukkende symptomdæmpende, lungefunktionen blev gradvist nedbrudt, og børn født med sygdommen blev ikke særligt gamle.
Nu: Nye målrettede behandlinger kan forbedre lungefunktionen og mindske følgevirkninger af sygdommen med en markant forbedret livskvalitet og forlænget levetid til følge.
Depression & angst
Før: Psykisk sygdom var forbundet med skam og isolation, og behandlingen bestod i højere grad af langvarige indlæggelser eller sløvende og afhængighedsskabende medicin.
Nu: Aftabuisering har gjort det nemmere at søge hjælp, og i dag kan ny medicin med færre bivirkninger og terapi hjælpe flere til en mere tryg og velfungerende hverdag.
Hiv/AIDS
Før: En hiv-diagnose var ensbetydende med en dødelig sygdom (AIDS) uden mulighed for effektiv behandling.
Nu: Moderne antiretroviral behandling kan undertrykke hiv til et umåleligt niveau, forhindre udvikling af AIDS og give en forventet levetid tæt på den øvrige befolkning.
Kræft
Før: Behandlingen var i høj grad begrænset til kirurgi og belastende kemoterapiforløb med lav overlevelsesrate.
Nu: Nye behandlinger som immunterapi og målrettet personlig medicin har forbedret overlevelsen for mange kræftformer og kan give mere skånsom behandling for udvalgte patienter.
Migræne
Før: Patienter var ofte henvist til almindelig smertestillende medicin, som sjældent fjernede de sværeste anfald, og det betød mere isolation og flere sygedage.
Nu: Moderne forebyggende behandlinger kan reducere både hyppigheden og sværhedsgraden af migræneanfald og dermed antallet af dage med symptomer.
Diabetes
Før: Var diabetes en meget alvorlig og akut sygdom, og selv efter den første insulin behandling har dårligt reguleret diabetes givet høj risiko for følgeskader.
Nu: I dag kan du leve et helt normalt og aktivt liv med diabetes. Medicinen er blevet bedre, og smarte sensorer og pumper gør det stadig nemmere at styre blodsukkeret, så du slipper for at tænke på sygdommen hele tiden.
Q&A
Hvad mener vi med ”den bedste medicin”?
Vores evne til at bekæmpe sygdom rykker sig med hastige skridt. Medicinske behandlinger gør i dag flere sygdomme til nogen, man kan leve hele, aktive og gode liv med. Og der bliver hele tiden udviklet ny og bedre medicin, som mindsker symptomer, øger livskvaliteten og gør hverdagen bedre for tusindvis af mennesker.
Nogle gange sker der små skridt, hvor behandlingen af en sygdom gradvist bliver bedre, eksempelvis i kombination med andre behandlinger. Andre gange sker der store spring, hvor vi bliver i stand til at behandle sygdomme på helt nye måder.
Hvordan kommer ny medicin ud til danske patienter?
I Danmark er det Medicinrådet, der vurderer ny sygehusmedicin, mens Lægemiddelstyrelsen og Medicintilskudsnævnet vurderer den medicin, du kan købe på apoteket efter få på recept fra din egen læge.
Når ny medicin er godkendt på baggrund af sikkerhed og effekt i EU ved Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), er den ikke automatisk tilgængelig for danske patienter med offentligt tilskud. Vejen ud til danske patienter følger to spor:
På sygehusene: Medicinrådet vurderer effekten af den nye sygehusmedicin i forhold til pris, og om den skal være standardbehandling i Danmark. Bliver svaret “ja”, bliver lægemidlet standardbehandling på de offentlige sygehuse.
Egen læge og apotek: Lægemiddelstyrelsen afgør typisk efter rådgivning fra Medicintilskudsnævnet, om du kan få generelt eller klausuleret tilskud til medicin, så du automatisk får tilskud på apoteket. Hvis der bliver givet afslag på generelt eller generelt klausuleret tilskud, kan din læge søge om et særligt tilskud – enkelttilskud – til dig.
Hvis hverken Medicinrådet har anbefalet et lægemiddel eller Lægemiddelstyrelsen har tildelt tilskud til en ny medicin, og hvis patienten ønsker en behandling, som det offentlige sundhedsvæsen ikke tilbyder, har patienten nogle gange mulighed for selv at betale for at at få behandlingen på et privathospital eller i udlandet.
Det syvende princip: I Danmark gælder også det syvende princip, som betyder, at din læge kan anmode om, at du får en behandling på et sygehus med et lægemiddel, der ikke er anbefalet i Medicinrådet. Det kaldes en individuel vurdering efter det syvende princip.
Hvem afgør, hvilken behandling man kan – eller ikke kan få?
I hverdagen er det altid din læge, der vurderer og afgør, hvilken medicin der er den rigtige for dig.
Men politikerne og myndighederne sætter rammen for, hvilke lægemidler det offentlige sundhedsvæsen vil betale for og dermed kvaliteten af den behandling, det offentlige sundhedsvæsen tilbyder.
Det er Medicinrådet og Lægemiddelstyrelsen, der udfører den opgave i Danmark. For vacciner er det Sundhedsstyrelsen.
Hvordan vurderer Medicinrådet, om nye lægemidler skal anbefales?
Medicinrådet vurderer ny sygehusmedicin ud fra særligt to ting: værdi og pris.
Først undersøger de medicinens merværdi – det vil sige, hvor meget bedre medicinen virker sammenlignet med den behandling, man allerede bruger i Danmark. Medicinrådet kigger på, om medicinen forlænger livet, mindsker symptomer eller giver færre bivirkninger. Derefter sammenholder de værdien med prisen på medicinen. Herudover kan andre hensyn og principper inddrages, fx alvorlighed, forsigtighed, lighed mv.
Hvis Medicinrådet samlet vurderer, at den ekstra sundhedsgevinst står i et rimeligt forhold til prisen, anbefaler de medicinen som standardbehandling. Hvis prisen vurderes at være for høj i forhold til effekten, siger de nej.
Læs mere på Medicinrådets egen hjemmeside her.
Hvad betyder “standardbehandling”?
Standardbehandling er den behandling, som sygehusvæsenet tilbyder patienter med en bestemt sygdom eller diagnose.
Hvis din læge vurderer, at du bør have en medicinsk behandling, som ikke er anbefalet af Medicinrådet som standardbehandling, kan lægen sende en ansøgning om individuel adgang til lægemiddelkomiteen i den enkelte region.
Hvad er forskellen på adgang, begrænset adgang, individuel adgang og privat adgang?
Der skelnes mellem flere måder, et lægemiddel kan være tilgængeligt for patienterne på: “adgang”, “begrænset adgang”, “individuel adgang” og “privat adgang”.
Adgang – eller fuld tilgængelighed – betyder, at en behandling anbefales som standardbehandling til patienter på de danske sygehuse eller har fået et generelt tilskud i Lægemiddelstyrelsen.
Begrænset adgang eller tilgængelighed betyder, at en behandling kun er tilgængelig for dele af den relevante patientgruppe, som lægemidlet er godkendt til. Det vil sige en delvis anbefaling i Medicinrådet eller et klausuleret tilskud fra Lægemiddelstyrelsen.
Individuel adgang eller tilgængelighed er lægemidler med enkelttilskud fra Lægemiddelstyrelsen eller lægemidler, som er under vurdering eller afvist af Medicinrådet, og hvor der er givet individuel adgang på baggrund af en ansøgning fra lægen i en af regionerne.
Privat adgang betyder, at en behandling kun er tilgængelig, hvis du selv betaler for den eller får den betalt via en privat sundhedsforsikring. Det vil typisk være lægemidler, som ikke er anbefalet af Medicinrådet eller ikke har fået tilskud af Lægemiddelstyrelsen.
Hvordan udvikler man et nyt lægemiddel?
Det tager ofte over 10-12 år og koster milliarder af kroner at udvikle ét enkelt nyt lægemiddel.
Processen kræver intensiv forskning, grundige kliniske forsøg med op til tusindvis af patienter og streng sikkerhedskontrol, før medicinen kan gennemgå en streng regulatorisk proces og godkendes. I den proces er der en række lægemidler, som aldrig bliver til noget, og kun et mindre antal, der er gode nok til at nå ud til patienterne.
Læs om vejen fra forskning til godkendt lægemiddel her.
Er det altid det værd at tilbyde en ny behandling til danskerne?
Der er ofte stor uenighed om, hvad det vil sige, at noget er ”det værd”.
Når myndigheder som Medicinrådet vurderer et nyt lægemiddel, handler det i høj grad om økonomi og prioritering i det offentlige sundhedsvæsen: Kan samfundets penge bruges bedre på andre patientgrupper eller andre områder i sundhedsvæsenet?
For den enkelte patient og pårørende handler det derimod om livskvalitet, tid med familien eller chancen for at blive rask. Et nyt lægemiddel kan virke dyrt for samfundet, mens det samtidig har uvurderlig værdi for det menneske, der har brug for det.
I Lif mener vi, at rammerne skal være smidige nok til, at fremskridt inden for forskningen hurtigt kommer patienterne til gode.
Har danske patienter ikke adgang til den bedste medicin i dag?
Jo, danskerne har gavn af medicinske fremskridt og den bedste medicin på en lang række områder, og det danske sundhedsvæsen er grundlæggende godt. Men der er områder, hvor adgangen halter, og udviklingen går den forkerte vej.
Når Medicinrådet siger nej til nye behandlinger, risikerer vi, at danske patienter må vente længere end patienter i vores nabolande eller at det kun er dem, der selv kan betale, der får adgang.
Er lægemiddelindustrien ikke bare interesseret i at tjene flere penge på at sælge medicin?
Det er rigtigt, at medicinalvirksomheder er private virksomheder, der skal tjene penge. Det er forudsætningen for, at man kan udvikle ny medicin. Det tager typisk over 10 år og koster milliarder af kroner at opfinde ét enkelt nyt lægemiddel, og langt de fleste forsøg slår fejl undervejs.
Uden en levedygtig forretning ville ingen have råd til at tage den enorme økonomiske risiko, det er at forske i nye behandlinger mod sygdomme som for eksempel kræft, Alzheimers eller sjældne sygdomme. Derfor er det vigtigt at investere i den innovation, der skaber nye behandlinger.
Lif anbefaler
Fem ændringer, der kan sikre bedre adgang til ny medicin
1
Et klart politisk mandat
Medicinrådet skal have et nyt politisk mandat, der balancerer mest mulig sundhed for pengene med en klar ambition om hurtig og bred adgang til nye innovative lægemidler. Danmark skal være blandt de bedste lande i Europa til at anvende nye innovative lægemidler.
2
Et mere transparent beslutningsgrundlag
Det skal være tydeligt, hvordan Folketingets 7 principper for prioritering inddrages i Medicinrådets beslutninger, og det skal være klart for patienter, klinikere og virksomheder, hvad der ligger til grund for afvisningen af nye lægemidler som standardbehandling.
3
At usikkerhed skal håndteres – ikke straffes
Medicinrådet skal anlægge en langt mere pragmatisk tilgang til usikkerhed om størrelsen af effekten. Usikkerhed om langsigtet effekt skal ikke være årsag til afvisning af adgang til nye lægemidler. Usikkerhed skal komme patienten til gode, og der skal i langt højere grad være dialog med virksomhederne om håndtering af usikkerhed. Når det giver mening, bør der være øgede muligheder for betingede anbefalinger og alternative aftaler.
4
Den rette balance i Medicinrådets sammensætning
Danske Regioner skal sikre, at Medicinrådet har den rette balance mellem faglighed, patientperspektiv og økonomi. Beslutninger om patienters adgang til nye innovative lægemidler bør træffes i et råd, hvor der ikke er en indbygget interessekonflikt mellem hensynet til patienters adgang til nye lægemidler og ansvaret for sygehusenes økonomi.
5
Et særligt spor for små og sjældne sygdomme
For at sikre lige adgang til behandling og et hensyn til et ofte begrænset datagrundlag for lægemidler til små og sjældne sygdomme, bør der etableres en mere fleksibel og differentieret proces for vurdering af lægemidler til små og sjældne sygdomme, hvor standardmetoderne ofte rammer skævt.
Har du spørgsmål?
Presse & kommunikation
Du er velkommen til at kontakte Lifs presse- og kommunikationsafdeling, hvis du har spørgsmål eller input til kampagnen.
Kontakt: pressevagt@lif.dk | +45 39150900.
Om Lif – den forskende lægemiddelindustri
Lif – Lægemiddelindustriforeningen er brancheorganisation for de forskende lægemiddelvirksomheder i Danmark. Vores medlemmer udvikler og producerer livsvigtig medicin, der hver dag gør en forskel for patienter over hele verden. De er også med til at bane vejen for det næste medicinske gennembrud.
