Forebyggelse skal være målrettet og datadrevet
Alt for mange danskere bliver ramt af sygdom, der kunne have været forebygget, hvis vi havde sat målrettet ind inden, sygdommen opstår. Forebyggelsen skal målrettes dem, der er i en risikogruppe eller har særlige risikofaktorer. Samtidig er det helt afgørende, at målrettet forebyggelse ikke blot er én indsats, én aktør eller én sektor – det skal gå på tværs af sektorer, fagområder, organisationer og medicinske specialer. Vi kan kun lykkes med den målrettede forebyggelse, hvis vi er sammen om løsningerne, og sikrer samme systemiske og evidensbasererede tilgang, som vi anvender i behandlingsregi. Forebyggelse skal tages seriøst og prioriteres på linje med behandling, og vi skal blive bedre til at udnytte de muligheder, der ligger lige foran os.
Digitalisering og bedre anvendelse af sundhedsdata er værktøjer, der kan være med til at sikre en målrettet forebyggelsesindsats for de mennesker, der har det største behov. Med bedre anvendelse af sundhedsdata har vi mulighed for at løse forebyggelige sygdomme hurtigere, målrettet og mere effektivt. Eksemplerne er mange, og COVID-19 har vist, at når viljen er til stede, så findes løsningerne også derude. De danske sundhedsdata er unikke og rummer et kæmpe potentiale for en mere digital og målrettet forebyggelsesindsats.
Vi er nødt til at styrke fokus på forebyggelse og prioritere forebyggelse langt mere systematisk, end det er tilfældet i dag. Hverken menneskeligt eller økonomisk har vi råd til først at sætte ind, når sygdomme er opstået. Flere borgere skal forblive sunde og sygdomsfri i længere tid.
I Lif ser vi særligt tre områder, hvor målrettet forebyggelse kan gøre en afgørende forskel.
