Log på

Medicinforsyning kort fortalt


Medicin i restordre landede i danskernes bevidsthed i sommeren 2019, men det er hverken et nyt eller et isoleret dansk fænomen. ​Fokus er på de ganske få områder, hvor der er længerevarende problemer, og patienterne ikke har alternativer.
Fokus er på de ganske få områder, hvor der er længerevarende problemer, og patienterne ikke har alternativer.

Forsyningsmangel på medicinområdet er en reel udfordring, men i en dansk kontekst relativ sjælden. Aktuelt kan udbredelsen af Corona-virus, flere syge, lukkede grænser og begrænset kontakt dog gøre situationen mere kompleks, vurderer chefkonsulent Mikkel Møller Rasmussen fra Lægemiddelindustriforeningen.

"Den aktuelle situation drejer sig ikke om, om der f.eks. er lægemidler, der ikke er markedsført i Danmark og dermed slet ikke er tilgængeligt for danske patienter. Her er vi forholdsvis privilegerede i Danmark. I den anden ende af skalaen, så drejer forsyningsvanskeligheder sig heller ikke om, at et lægemiddel ikke er tilgængeligt på et givent apotek, der skal være tale om en reel restordre," siger Mikkel Møller Rasmussen, der videre forklarer, at det drejer sig om tilfælde, hvor det enkelte produkt ikke længere er at finde på det danske marked.

Både lægemiddelindustrien og Lægemiddelstyrelsen har især blikket rettet mod kritisk alvorlige lægemidler og tegn på længerevarende forsyningsproblemer.

En opgørelse fra 2019 viste, at der var leveringsproblemer for 7 procent af alle medicinpakninger på apoteket. Langt de flest kunne dog umiddelbart erstattes af andre produkter, men 0,2 procent af pakningerne kunne ikke umiddelbart erstattes af et andet produkt.

"Det ER et problem, og det ER steget", lyder det fra chefkonsulenten, der ikke forventer, at udfordringerne vil blive mindre i fremtiden:

Den globale udfordring kender Regional Supply Manager i UCB, Henrik Hansen, alt for godt. Han er ansvarlig for lægemiddelvirksomhedens leverancer af lægemidler til en lang række europæiske lande.

"Det er måske lidt hårdt sagt, men i mit job ser jeg, at vi er privilegerede i Danmark. Man skal ikke ret meget rundt i Europa, før man oplever, at udfordringerne er større og mere komplekse. Og den triste sandhed er, at det, der løser problemer i Danmark, kan skabe problemer andre steder", siger han.

Man kan opdele lande i medicineksporterende lande og medicinimporterende lande. Her hører Danmark til i den sidste gruppe. Godt nok har vi store lægemiddelvirksomheder, der bidrager markant til den danske eksport, men for en række især syd- og østeuropæiske lande er det andre forhold, der gør sig gældende. Det er ikke lægemiddelproduktion, der er årsagen til, at de eksporterer lægemidler, men i stedet paralleleksport.

"I medicineksporterende lande kan det være sådan, at selv om man som virksomhed sælger væsentlig mere end til patientgrundlaget, så kan der være problemer med at få medicinen ud til patienterne. For nu at tage et eksempel som Grækenland, så er der det nødvendigt, at vi arbejder med 142 grossister, hvor vi i Danmark har to. Med så mange spillere kan det være svært at pege på nogen, som skal forpligte sig til at sikre levering til apotekerne", forklarer Henrik Hansen.

Allokationer og SOS-leveringer
Løsningen er i disse tilfælde (som også omfatter en række lande i Østeuropa) at operere med en blanding af allokationer og SOS-leveringer. Allokationer betyder, at lægemiddelproducenten har lov til kun at sælge en bestemt mængde i det pågældende land – baseret på det specifikke patientbehov.

"Det er af lovgivningsmæssige hensyn ikke noget, der er til forhandling, men det er også en meget speciel situation. Det kan forekomme, at en grossistordre er så uproportional med patientbehovet, at vi er nødt til at reducerer den med 98 procent," forklarer Henrik Hansen. Han tilføjer, at hvis man skulle være forpligtet til at levere i den slags tilfælde, ville lægemiddelvirksomheden gå i restordre, og at det vil reducere muligheden for at levere til apoteker og patienter yderligere. Til gengæld har UCB i lighed med mange andre virksomheder en hotline, hvor apotekerne kan ringe direkte til lægemiddelproducenten og bestille medicin, hvis den ikke kan skaffes hos grossisterne.

"Det klare formål med disse tiltag er at reducere medicinmanglen og at sikre, at patienterne i eksportlande også kan få deres medicin," understreger Henrik Hansen.

Men hvor forsvinder medicinen så hen? Ja, den kommer til bl.a. Danmark som parallelimport i mindre partier.

"Vi kan næppe løse forsyningsproblematikken i Danmark uden, at det skaber udfordringer andre steder. Det er virkelig et sted, hvor man på politisk niveau får testet solidariteten," siger Henrik Hansen. Han peger på, at det først og fremmest er forudsigelighed, der kan gøre en forskel:

"Det danske system er skruet sådan sammen, at lægemiddelvirksomhederne skal kunne levere med meget kort varsel uden, at de har kalkuleret med det. Det er en kæmpe udfordring. Kan vi øge forudsigeligheden og planlægningshorisonten for alle parter, kan vi øge forsyningssikkerheden uden, at det kommer til at koste mere," forklarer han.

 Kontakt web part - en kontaktperson smal ‭[2]‬

Kontakt

Gitte Skovlund Schmidt
Tlf +45 4113 4623

Kommunikationschef

gss@lif.dk

 Kontakt web part - en kontaktperson smal ‭[1]‬

Kontakt

Mikkel Møller Rasmussen
Tlf +45 3915 0933

Chefkonsulent - Godkendelse, sikkerhed og forfalskede lægemidler​

mmr@lif.dk