Log på

Sådan sikrer europæiske lande sig mod medicinmangel


Hvilke politiske håndtag skruer man på som nation, når man skal sikre sig mod medicinmangel? Det har de europæiske lande forskellige tilgange til.

Brugen af de forskellige tiltag ændrer sig løbende. Dette er altså en mere generel oversigt over politiske tiltag for at imødegå medicinmangel. 

Særligt på grund af corona-krisen har man flere steder i Europa har man indført tiltag, som ligner dem, vi har i Danmark. 

Det gælder fx Belgien, Holland og UK, der har sat begrænsninger på, hvor mange svage smertestillere man må købe.

I Sverige har man ligeledes indført forbud mod at nogle produkter sælges andre steder end på apotekerne - ligesom vi i Danmark har besluttet at paracetamol til børn, som før kunne købe i supermarkeder etc,. nu kun kan fåes på apoteket.  

Endelig har Spanien givet mulighed for, at myndighederne kan regulere medicinpriserne. 

Mest drastisk er et permanent eller midlertidigt eksportforbud af et bestemt lægemiddel. 

Ganske få lande har indført totalt eksportforbud, men lande som Ungarn, Rumænien og Slovakiet har indført midlertidigt eksportforbud. Det har Belgien og UK også på visse kritiske lægemidler (bredt set).

Grækenland, Frankrig, Polen, Norge, Portugal og Spanien har indført et midlertidigt eksportforbud på et eller flere lægemidler, som er særligt relevante for behandlingen af COVID-19.

Lande, der indfører eksportforbud, er typisk lande, som ikke selv producerer lægemidler, men som eksporterer store mængder af parallelimporterede lægemidler. Det er vigtigt at bemærke, at dette er et øjebliksbillede, som kan ændre sig fra dag til dag - især set i lyset af den nuværende situation.

Nogle lande har indført et rapporteringssystem, hvor lægemiddelproducenterne/parallelimportørerne hver dag eller uge skal redegøre for, hvilken lagerbeholdning man har. Det er sådan, at alle producenter i alle lande skal varsle, hvis de ikke kan levere den ønskede mængde af en type medicin, men disse rapporteringssystemer bruges til, at myndighederne/grossisterne har et bedre overblik over lagerbeholdningen og kan finde alternativer – det har Polen, Rumænien og Grækenland bl.a. indført.

Både Rumænien og Grækenland har desuden minimumslagre til tre måneders forbrug af visse typer medicin, men tidsperioden kan variere fra land til land. Fx har Norge et beredskabslager svarende til seks måneders forbrug af børnevacciner. Der er i det hele taget mange lande, der i disse tider opbygger et større bufferlager.

Bøder til de leverandører, der ikke kan levere den aftalte mængde, eller som ikke rapporterer ind i rapporteringssystemet, er også en mulighed, som nogle lande benytter sig af. Det gør bl.a. Portugal, Italien og Bulgarien, mens leverandører i Tyskland og Belgien ligefrem er forpligtet til at levere visse lægemidler. I Tyskland hedder det til to ugers forbrug, i Belgien er der ingen kvote.

I Frankrig har man indført en obligatorisk nødlevering – det vil sige, at en leverandør er forpligtet til at levere medicin i en vis mængde i tilfælde af akut medicinmangel.

Opdateret 25. maj 2020

Kontakt

Mikkel Møller Rasmussen
Tlf +45 3915 0933

Chefkonsulent - Godkendelse, sikkerhed og forfalskede lægemidler​

mmr@lif.dk